I de sidste par uger har medierne været fyldt med kampagner fra begge fløje, angående folkeafstemningen om retsforbeholdet. Danmark har været meget opdelt, og flere af de danske toppolitikere har udtalt, at selv de har været meget i tvivl – hvilket ellers ikke høres indrømmet så ofte på Christiansborg.
'Ja-partierne' forsøgte at overbevise dig om, at Danmark skulle erstatte sit retsforbehold med en tilvalgsordning, fordi vi med et nej vil ryge ud af det europæiske politisamarbejde, Europol.
'Nej-partierne' forsøgte til gengæld at fortælle dig, at det er en bedre idé at beholde vores forbehold - og suverænitet - og finde en alternativ måde at deltage i samarbejdet på, eventuelt via en parallelaftale.
Hvorfor har der været så meget opdeling angående dette emne? Nogle vil mene, at der ganske enkelt er en sådan holdningsfordeling i Danmark, og på trods af hvor oplagt denne forklaring virker, er det ikke alt den tager højde for. I forbindelse med denne folkeafstemning har der nemlig været stor forvirring om, hvad et givent svar egentlig betyder. Sagt med andre ord: hvad er det så helt præcist vi stemmer om? Forklaringen lyder, at Folkeafstemningen handler om, hvordan og hvor meget Danmark fremover skal være med i EU’s lovgivning om politi, domstole, strafferet, civilret samt asyl- og indvandrerområdet, men en konkret forklaring er straks mere snørklet at finde frem til.
Et ja ville bl.a. have betydet, at den danske regering og et flertal i Folketingets Europaudvalg selv ville kunne vælge de EU-love, som Danmark skulle være med i. Men det ville også have været et ja til, at Danmark gav EU magten over udformningen af retspolitik. Ironisk nok var Ja-partierne meget fokuserede på at gøre klart, hvor mange ting vi ville kunne afvise - selv med et ja. Imens understregede Nej-partierne hvor mange muligheder, der var for parallelaftaler.
Politisk analytiker Jens Ringbjerg udtalte herom, at det har været utrolig svært at belyse denne sag på en forståelig måde for danskerne, fordi de egentlige implikationer først ville vise sig efter valget.
Fra DR til Christiansborg og gennem den danske befolkning har der været en enorm forvirring angående, hvad danskernes beslutning egentlig kommer til at betyde, men nu er det op til politikerne at få fastlagt nogle af de parallelaftaler, der blev talt så meget om under nej-partiernes kampagne.