I vores senmoderne samfund er sundhed blevet en vigtig faktor i vores hverdagsliv. Fitness og ernæring er et ofte omtalt emne, og armmusklerne skal gerne måles og sammenlignes med vennerne. På de sociale medier bliver billeder i avanceret vinkler af den sunde middagsmad hyppigt delt, og i indkøbscentrene bliver vognene fyldt med massere af grønt og kød, og helst ingen ”carbs”. Men hvad er sundhed? Og bliver vi informeret korrekt om hvilken ernæring der er sundest at indtage?
I starten af 2015 fik jeg nok. Mit helbred havde i længere tid ikke været så godt, som det kunne have været. Derfor stoppede jeg med at spise kød. Mange i min familie var selvfølgelig kritiske overfor mit valg, og det var svært for vennerne at forstå, at jeg heller ikke spiste fjerkræ længere, og ”Nej, jeg spiser ikke den gryderet, hvis der er tilsat andefond!”.
Før jeg stoppede med at indtage kød, gjorde jeg selvfølgelig noget research. For hvorfor får jeg det dårligt af at spise kød? Kød består primært af 75% vand 20% proteiner og 5% fedt. Eftersom protein er opbygget af flere tusinde bundter af fiberceller, vil det være sværere for kroppen at fordøje og nedbryde kød. Kødet vil være placeret i fordøjelsessystemet i længere tid, og dette giver den tunge fornemmelse, man kan få, hvis man spiser for meget mad.
”Nej, jeg spiser ikke den gryderet, hvis der er tilsat andefond!”
Samtidig er der også noget etisk ukorrekt i at spise andre dyr. Og det var hvad fangede mig mest. For det første har det noget af gøre med vores kultur. Jeg så en fremlæggelse skabt af The Animal Rights Foundation of Florida, hvor de startede med at vise publikum en rød og en blå cirkel. Fremlæggeren spurgte så hvilken cirkel der var størst. Da publikum havde svaret at den røde var størst, fortalte han dem at begge cirkler var præcis lige store. Og med dette, kunne han forklare, at selvom mennesket er bevidst om ligheden mellem f.eks. en gris og en hund, er man blevet oplært til at der er en forskel. Det er blevet en del af vores kultur at dræbe, for at få føde. Det er blevet en tradition at lægge det blinde øje for sandheden.
Men der er også en anden side til sandheden. I dokumentaren ”Cowspiracy” af James McWilliams, bliver det belyst, at landbrug og produktionen af dyr, skader vores miljø meget mere end en tændt lampe, eller vandet der løber i bruseren, eller biler der kører på benzin. Forbruget af vand og korn er enormt, når det kommer til at opdrætte en ko, og da man mangler plads på jorden, til at så korn til de dyr vi spiser, fælder man store dele af regnskoven i stedet. Men befolkningen bliver ikke informeret om dette. Og det er problematisk. Ifølge de mange miljø selskaber, som der bliver interviewet i dokumentaren, er grunden til den manglende information, at befolkningen er bange for sandheden. Selvom man er sikker på de skræmmende informationer omkring miljøskadeligheden, vil et selskab ikke belyse den virkelige grund til jordklodens tilstand, da de frygter at det vil skade deres eget selskab, eller at befolkningen ikke vil tage positivt imod den fakta.
Hvis alle mennesker skulle stoppe med at spise kød, for at redde planeten, ville det pludselig ikke være så let at være miljøvenlig. Vi kender ikke sandheden, da den bliver skjult for os, og måske vil vi helst ikke tage i mod de onde oplysninger, da de gør vores liv mere besværligt at leve.
Jeg kan sagtens forstå at man gerne vil være sund. Om man så bruger hele dagen nede i fitten, eller kun spiser gulerødder til aftensmad, så tror jeg på, at det styrker vores samfund, at være informeret om hvad vores store kødforbrug gør mod, ikke blot vores krop, men også vores miljø. På grund af vores kultur, vil det være svært at ændre vores livsstil, men fremtidens planet, har brug for at vi reagerer. Vi er nødt til at åbne det blinde øje. Eller i hvert fald tage nogle briller på.