”Så så vi 5-6 hvide busser med svenske flag på siderne rulle ind på den projektørbelyste gårdsplads! Det var det store øjeblik, man aldrig glemmer. Pludselig vidste man, at nu var man reddet ud af dette helvede!”
- uddrag fra ”Et Exceptionelt Århundrede” (s.85) af Axel Voigt.
Axel var en af de fanger der blev hentet fra koncentrationslejrene i de hvide busser
I de sidste år af krigen var det lykkedes skandinaviske aktivister at få samlet næsten alle skandinaviske fanger i den tyske koncentrationslejr Neuengamme. Planen var, at fangerne så kunne afhentes i de sidste måneder af krigen før fronten nåede lejren. Som resultat af denne aktion blev over 15.000 fanger reddet fra de tyske kz-lejre, hvor 7.000 af fangerne var skandinaver.
Fra den 19. Juni 2015 til den 28. Marts 2016 kører Nationalmuseet en udstilling om de hvide busser, der hentede skandinaviske fanger hjem fra koncentrationslejrene i Tyskland. Hele operationen var et direkte resultat af den meget omdiskuterede danske samarbejdspolitik under besættelsen. På udstillingen kan man høre personlige beretninger fra fangerne i kz-lejrene og fra de sygeplejersker, chauffører og hjælpere der i uvished drog sydpå for deres landsmænd. Det var bestemt ikke nogen sikker udflugt. På trods af at busserne var malet hvide med røde kors på, blev de sommetider bombet af de allierede, da tyskerne havde for vane at kamuflere deres militære køretøjer på denne måde.
Flere praktiske installationer giver et indtryk af livet i og udenfor kz-lejrene, akkompagneret af lydspor med fortællingerne fra dem, der selv var der. En af de berømte hvidmalede busser (med originalt interiør) er blevet hentet til udstillingen. Flere steder på udstillingen vises der film om den danske samarbejdspolitik, afrejserne til kz-lejrene og selve livet i lejrene, hvor sidstnævntes stærke billeder har tvunget arrangørerne til at give udstillingen en aldersbegrænsning på minimum 12 år.
Den danske stats samarbejdspolitik under den tyske besættelse har til alle tider været en kontroversiel tid i danmarkshistorien. De danske politikere udnyttede det faktum, at det hverken var den tyske hær eller den berygtede nazistiske organisation SS, der fik ansvaret for Danmark efter den 9. April, men derimod det tyske udenrigsministerium. Tyskland var ikke interesseret i gøre Danmark nazistisk fra starten af, men havde derimod planer om at holde Danmark stabilt indtil krigen var vundet. Disse omstændigheder, og politikernes villighed til at samarbejde, sikrede danskerne langt større frihed og suverænitet end de øvrige besættelsesområder, dog på bekostning af Danmarks ry på den internationale scene. Faktisk i en sådan grad, at det af de vindende nationer i kølvandet på Tysklands kapitulation blev diskuteret, om Danmark skulle tælles som en vindende eller tabende nation. Her var det den generelle befolknings modstand i form af sabotage og generelle attitude, der reddede Danmark på målstregen.
En af de mange gode ting samarbejdspolitikken bragte med sig var, at Røde Kors fik lov til at sende pakker med mad, cigaretter og andre goder ned til de danske fanger. På trods af at det ofte ikke var mere end havregryn eller andet simpel mad var disse pakker - grundet fangernes situation – en ekstremt stor hjælp.
”I forbindelse med den første pakke havde jeg en ejendommelig oplevelse: En kammerat og jeg slog os sammen om at koge en gryde havregrød.[…] Hele min barndom jeg hver morgen spise en skude havregrød, og skønt der var godt med sukker og mælk til, følte jeg det som den værste tortur. Og her var der hverken salt i grøden eller noget som helst til. Men hvad var resultatet? ”
- uddrag fra ”Et Exceptionelt Århundrede” (s. 74) af Axel Voigt.
De hvide bussers tur til Danmark er dog ikke uden mørke sider, hvilket udstillingen også fortæller om. For midlertidigt at omdanne koncentrationslejren Neuengamme til et sikkert sted for skandinaviske fanger, måtte flere øvrige fanger flyttes til andre lejre. Et stort antal af disse fanger var for svage til at rejse og døde på vejen til de nye lejre.
På trods af dette var aktionen generelt en succes, og busserne blev mødt af ekstatiske folkemængder på vej gennem Danmark. Sveriges internationale ry som en humanitær nation startede med denne redningsaktion og gjorde meget for at gøre op for landets stramme neutralitet under krigen. Udstillingen er gratis og kører som sagt til den 28. Marts 2016.